28. december 2009

Vodskovhallen repræsentantskabsmøde

Mødedato:           07. december
Sted:                  Vodskovhallen

Deltagere:       Halbestyrelse og repræsentantskab og "bankoholdet".
Dagsorden:           1.    Orientering fra halbestyrelsesformand
                            2.    Gule ærter

22 medlemmer fra halbestyrelse, repræsentantskab og "bankoholdet" deltog i mødet.

add. 1.
Halbestyrelsesformand Knud Larsen (KL) orienterede repræsentantskabet for den forløbne periode siden generalforsamling.

KL brugte primært tiden på orientering om halbestyrelsens planer om udvidelse af Vodskov Hallen med en annekshal.
Såvel halbestyrelsen som arkitekt har været på inspirationstur i Skørping Hallen.
Skørping Hallen vurderes at have det ide-grundlag som vil være gældende for Vodskov Halllen.
KL fortalte om de indledende tiltag i.f.t. lokale politikere og relevant lokal personkreds i det forestående arbejde.
KL fastslog, at der i forhold til tidligere er behov for større åbenhed i anvendelsen af Vodskov Hallen.
Begrundelsen for udvidelse af Vodskov Hallen skal være foreningsmæssigt i bred forstand, kulturelt og andre arrangementsbehov.
Desuden skal Vodskov Hallen spille en mere synlig rolle i.f.t. den ungdom, som ikke er involveret foreningsmæssigt.
Halbestyrelsen arbejder pt. med tilbud til elever fra 7-8 skoleklasserne.
Vodskov Hallen skal være en "åben" hal såvel lokalt som externt.
Der er pt. udarbejdet flere udkast til annekshal.
Der var kun posetive tilkendegivelser fra repræsentantskabsmedlemmerne.
Håndbold/Kim Gildsig gav tilsagn om deres hjælp m.h.t. planerne.

KL orienterede endvidere om renoveringsrapport for Vodskov Hallen udarbejdet af Niras.
Det er nødvendigt med øjeblikkelige tiltag og vilkår for lånemulighederne ved Aalborg kommune undersøges nærmere.
Prioriteret tiltag vil ske omkring belysningen i spillehallen.
Umiddelbart planlægges med udskiftning af lysarmaturer i uge 8 2010.
Varigheden af arbejdet med udskiftningen skal nærmere fastlægges under hensyntagen til de sportslige arrangementer.
KL var bekymret for levetiden af de eksisterende lysstofrør i armaturerne.

KL fortalte desuden om den etablerede rengøringsplan og de udarbejdede retningslinier for brug af Vodskov Hallen.

KL gjorde opmæksom på, at der nu er fundet en kvalificeret webmaster for hallens hjemmeside.
KL opfordrede til brug af hjemmesiden samt efterlyste input for at holde hjemmesiden "levende".

KL informerede om den i forhallen etablerede hjertestarter, som er registreret i det centrale register over hjertestartere placeret
rundt omkring i Danmark.
KL bemærkede, at der er en mindre kampagne på vej i Vodskov Avis vedrørende hjertestarteren.
Der er desuden placeret hjertestarter på Vodskov bibliotek.

"Bankoholdet" var inviteret med til repræsentantskabsmødet.
KL gjorde opmærksom på, at "bankoholdets" arrangementer var et vigtigt socialt element for byen.
KL håber, at der melder sig nye kræfter til "bankoholdet", når de etablerede begynder at trække sig tilbage.

add. 2.
Der var meget veltilberedte gule ærter til den traditionelle spisning.
Der var en meget positiv stemning generelt på mødet.

Luk referat